Elforbrug
I
Danmark er elproduktionen hovedsageligt baseret på kulfyrede kraftværker.
Det giver anledning til forurening af miljøet og derfor er det vigtigt
både at spare på elforbruget og finde alternative måder
at producere el på..
I gennemsnit bruger en familie på 3 personer i hus 4.000 - 4.500
kWh om året, mens forbruget i en lejlighed til 2 personer ligger på
2.000 - 2.500 kWh. Elforbruget afhænger af boligens og familiens størrelse,
antallet af elforbrugende apparater og ikke at forglemme dine elvaner. Uden
at gå på kompromis og købe nyt kan de fleste skære
10% af elforbruget og ofte langt mere. Du skal blot ændre dine vaner
og gøre nogle ting lidt anderledes end du plejer.
Især ved at kigge på dit standby-forbrug, dine hårde hvidevarer
og belysningen er der penge og energi at spare. Ved at følge nogle
simple råd og købe og anvende de mest energibesparende apparater
kan du spare mellem 30 og 80% af dagens forbrug - f.eks. 80% på EDB
og elektronik, 75% på belysning og pumper, 70% på vaskeapparater,
65% på madlavning og radio/TV, 30% på køl og frys og 50%
på anden energianvendelse.
Vær opmærksom på, at mange apparater såsom håndklædetørrere
m.v. har et relativt stort energiforbrug, som du måske ikke er så
opmærksom på.
Links:
| Gode elvaner - for pengepung og miljø | Giver god inspiration til at spare på elregningen
uden at sænke komforten. Dansk Energi i samarbejde med selskabernes konsulenter. |
| Spar på dit elforbrug | For forbrugere og offentlige og private organisationer,
der ikke vil bruge mere strøm end højst nødvendigt. Elsparefonden |
| Hvor meget el bruger du sammenlignet med gennemsnittet? | På Selvtjek kan du analysere dit elforbrug, udpege
storforbrugende apparater og få forslag til konkrete elbesparelser
og kontante køberåd tilpasset netop din husstand. Indtast
dine elapparater og tjek, om det kan betale sig at udskifte dem og hvor
meget du kan spare om året. Elsparefonden. |
| 5 gode råd om energibesparelser | 5 vigtige energispareråd, der sænker dit energiforbrug. Københavns Energi. |
| Tjek om det apparat, du vil købe er testet | Overblik over 40 danske og udenlandske testmagasiners test
lige fra egentlige test til mindre undersøgelser af et produkt
eller en ydelse. Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter (DBC). |










