Vand
99% af alt drikkevand er grundvand og derfor fra naturens
hånd så rent, at det kun skal iltes og filtreres på vandværket
før det sendes ud til forbrugerne. Når du derfor åbner
for vandhanen kan du altid forvente frisk og rent vand. Grundvandet er imidlertid
flere steder truet af forurening som konsekvens af fortidens synder (gamle
lossepladser, industrivirksomheder brug af sprøjtegifte m.v.). I byområderne
bruger vi mere grundvand end der dannes lokalt og derfor transporteres der
vand til byområderne. Der er penge at spare ved at spare på vandet,
men du er også med til at passe på naturen, idet vandstanden falder
hvis der bruges mere grundvand end der pumpes op.
Hver eneste københavner bruger 121 liter vand om dagen, så
der er gode muligheder for at spare 10-15% på vandet uden at det går
ud over komforten ved f.eks. at vælge en vandbesparende bruser, når
den gamle skal skiftes ud, ved at sætte vandbesparende luftindblandere
(perlatorer) eller vandbegrænsere i vandhanerne og vælge et vandbesparende
toilet og huske at få toilettet repareret, hvis vandet løber.
Energimærkningen af hårde hvidevarer tager også vandforbruget
med i beregningen således, at man normalt også vil få lavere
vandforbrug med et bedre energimærke. På det varme brugsvand kan
der spares helt op til 73% af dagens forbrug.
Du skal huske på, at der bruges energi til opvarmning af det varme vand.
Faktisk bruger du nok 1/5 af dit energiforbrug på varmt vand, så
ved at spare på det varme vand sparer du også energi og penge.
I dag er det muligt at anvende regnvand til toiletskyl, havevanding, cykel-
og bilvask samt til tøjvask. Ved at bruge regnvand der, hvor vand af
drikkevandskvalitetet ikke er nødvendigt, sparer du både på
pengene og på naturens ressourcer. Der må kun opsamles regnvand
fra bestemte typer tage og bestemte typer beholdere og der stilles krav til
hvor beholderne skal placeres og hvordan vandet skal filtreres m.v.
Links:
| Spar 25% af boligens vandforbrug | Med daglig omtanke og ved at installere simple vandbesparende
foranstaltninger kan du spare ca. 25% af boligens vandforbrug. Tjek vandsystemet
for spild. Energitjenesten. |
| Alt om vandforbrug | En pjece om vandforbrug og hvorfor vi skal værne om
vandet. Københavns Energi. |
| Tjek dit vandforbrug og sammenlign det med gennemsnittet | Her kan du tjekke dit vandforbrug og sammenligne det med
pr. døgn med gennemsnittet. Du kan også få gode råd
til at spare på vandet. Københavns Energi. |
| Få tilskud til en individuel vandmåler | Alle boligforeninger med fælles vandmålere i
Københavns Kommune kan søge om tilskud til individuelle
vandmålere. Vandmålere sætter fokus på vandforbruget
ved at hver enkelt bolig betaler for eget forbrug og besparelsen kan aflæses
direkte på regningen. Københavns Energi. |
| Vand er liv - brug det med omtanke | Baggrundsinformationer om det rene danske drikkevand og
om den gode vandadfærd. Vandet giver os styrke, velbefindende og
sikrer vores sundhed. Hvis der også skal være rent og frisk
drikkevand til kommende generationer, må vi værne om vandressourcerne. Hovedstadens Vandsamarbejde - en forening med 18 medlemskommuner i hovedstadsregionen. |
| Vandets kvalitet | Vandforsyningen har ansvaret for drikkevandet og dets kvalitet
frem til forbrugerens grundskel. Find viden om indhold af nikkel, klor
og pesticider i dit drikkevand. Hvidovre Vandforsyning |
| Brug af regnvand i toiletter og til vask | Pjecen Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra
tage i WC-skyl og vaskemaskiner. Om regnvandsanlæg, hvordan de sættes
op, hvordan de ser ud og hvor meget du kan spare. Erhvervs- og boligstyrelsen og Miljøstyrelsen. |
| Frås at bruge drikkevand til toiletskyl | Om udnyttelse af regnvand på byejendom i Fredericia,
hvor 12 lejligheder og 2 erhvervslejemål sparer vand ved at opsamle
regnvand, der bruges til toiletskyl og det fælles vaskeri. Artikel af Stig Andresen, Andresen VVS. Vedvarende Energi & miljø. |
| Et liv med komposttoilet | Komposttoilettet bruger ikke vand og der er ingen lugtgener,
fordi udluftningen af rummet sker gennem kompostbeholderen. Artikel af
tømrer Britta Edelberg. Vedvarende Energi & Miljø, 1/05. |
| Nedsivning af regnvand i faskiner | Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive
tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen,
og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb reduceres. Teknologisk Institut. |










