Oliefyr:

Et oliefyr består af en oliebrænder og en oliekedel. Varmen overføres til centralvarmevandet. Skorstenen er vigtig for at lede den varme røg bort. For at opnå den højeste energieffektivitet skal de tre ting være tilpasset hinanden. Anvendelse af olie til opvarmning er en dyr opvarmningsform samtidig med at det belaster miljøet med udledning af kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) Derfor er der mange fordele ved at skifte oliefyret ud med centralvarme baseret på naturgas eller fjernvarme, hvor det er muligt - det giver et renere miljø (mindre udledning af kuldioxid, svovldioxid og kvælstofilter).

Du kan også udskifte din eksisterende oliekedel med en ny effektiv kedel og dermed opnå en økonomisk besparelse på op til 25%, få et renere miljø samtidig med at du får mere plads. Det skyldes, at ældre traditionelle fyr kun udnytter 60-70% af den tilførte energi, mens nye energieffektive fyr udnytter op til 90-100% af den tilførte energi til varme. Desuden er varmetabet gennem skorsten og kedlen minimeret.

Det er altid en god ide at sørge for god vedligeholdelse af dit anlæg for at sikre, at det kører optimalt - og husk de ny regler for hvornår olietanke er forældede.


Links: