Vinduer
Ca.
40% af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og bygningsdrift. Varmetabet
sker gennem tag, gulv og ydervægge, gennem vinduer og døre, gennem
utætheder og gennem ventilationssystemet. I et nybygget hus sker op
til 1/3 af varmetabet gennem vinduer og døre - i et ældre hus
kan tallet være endnu større. En stor del af vinduesarealet i
danske boliger har enten almindelige termoruder, vinduer med kun et lag glas
eller forsatsruder med almindeligt glas. Utætte og/eller nedslidte vinduer
sluger utrolig meget energi. Faktisk kan der spares op til 85% af det energiforbrug,
der bruges på vinduerne. En helt ny vinduesløsning med enten
energiruder med "varme kanter", energivinduer eller energiforsatsruder
kan ikke bare minimere varmeregningen og give en stor energibesparelse, det
kan også skabe et bedre indeklima og en bedre komfort. Det skyldes,
at man ikke oplever kulde ved vinduerne og bedre kan udnytte hele rummet også
om vinteren. En forbedret vinduesløsning kan desuden minimere uønsket
trafikstøj, nedsætte kondensproblemer og højne boligens
arkitektur.

Hvis du også tænker på miljøet i forbindelse
med køb af nye vinduer, skal du vælge vinduer af spejlskåret
træ med høj kernevedsandel. Der findes ingen miljømærkede
vinduer på markedet, men der findes kriterier for at opnå et sådant
miljømærke. Her stilles bl.a. krav til imprægneringen og
til en garantiperiode på 10 år - krav kan du bruge til at stille
spørgsmål. Efterspørg også træ fra bæredygtigt
skovbrug og spørg efter miljøcertificeringen (FSC eller PEFC)
som dokumentation.
Links:
| Renovering, efterisolering eller udskiftning af vinduer? | Gode ideer til hvad du skal tænke på - hvis
dine ruder og vinduer er kolde, utætte, nedslidte eller punkterede
- og du overvejer at renovere, efterisolere eller udskifte dem. Hvilke
rudekombinationer er varmest og hvad kun du spare ved at få energiruder? Nordsjællands Miljø- og Energikontor, 2001. |
| Vejledning til renovering eller udskiftning af vinduer | Vejledningen guider dig gennem nogle centrale valg under
hensyn til bygningens arkitektur, det eksisterende vindues tilstand, forskellige
vindueskonstruktioner og forhold omkring varmeisolering og lydisolering
mv. Grundejernes Investringsfond (GI). |
| Energirigtige vinduesløsninger | Kampagnen for de energirigtige vinduesløsninger -
energiruder, energivinduer og energirigtige forsatsløsninger -
med Poeten og Lillemor. Beregn din energibesparelse ud ved brug af energimærkede
vinduesløsninger i forhold til almindelige termoruder. Energimærket
medtager ikke vinduets arkitektur og oplysninger om vinduets samlede energibalance. Glasindustrien, Glarmesterlauget i Danmark, Vinduesindustrien, Dansk Byggeri og Håndværksrådet. |
| Fordele ved brug af energiforsatsruder | Om fordele ved at bruge de bestående vinduer med energiforsatsvinduer
frem for at skifte dem ud med nye vinduer. Energiforsatsgruppen - en sammenslutning af producenter af forsatsvinduer (både glarmestre og snedkerfirmaer). |
| Afventer nyt link | Et regneprogram, der beregner hele det varmetab, der sker
gennem hele vinduet - både rude og karmen. Programmet beregner også
vinduets energibalance hvor meget energi vinduet lukker ind eller ud. Kernevinduet. |
| Find de certificerede vinduesproducenter i Danmark | Liste over certificerede vinduesproducenter i Danmark. Der
gives 5 års garanti på vinduer. Via producenternes hjemmesider
kan du få kontakt med et firma, der kan stå for leveringen
af dit vindue. Dansk Vindues Certificering, der er juridisk tilknyttet Teknologisk Institut. |
| Find danske vinduesproducenter med 2-ØKO-krav | Liste over certificerede vinduesproducenter i Danmark, der
kan leve op til kravene i 2-ØKO certificeringen: Vinduet skal bestå
af 100% kerneved (mod normalt min. 60%) på den del af vinduet, der
er udsat for vejrliget, og der må ingen vakuumimprægnering
finde sted. Dansk Vindues Certificering, der er juridisk tilknyttet Teknologisk Institut. |
Find danske vinduer til brug i lavenergibyggeri |
Liste over hvilke danske vinduesfabrikanter, der producerer
vinduer, der kan bruges i lavenergibyggeri. Fra Stenløses projekt "Ultra-lavenergibyggeri og passiv-huse i Stenløse Syd". Oktober/november 2005. |
| Svanemærkets krav til vinduer | Der stilles krav til de anvendte materialer: Må max.
indeholde 3% PVC, forbud/restriktioner mod en række miljøskadelige/uønskede
stoffer i plast, i vakuumimprægneringsmidlet, i spartelmassen, malingen
og fugemassen. Isolerende gas må ikke forårsage drivhuseffekt.
Trævinduernes yderdele skal være kerneved og træet under
træ/aluvinduer må ikke være imprægneret under
beklædningen. Der stilles krav om 10 års garanti på
hele vinduet. Miljømærkesekretariatet. |
| Find de indeklimamærkede vinduer | Indeklimamærket stiller udelukkende krav til produktet
i dets brugsfase, altså hvilke stoffer, der frigives til f.eks.
luften (og altså ikke indholdet af kemiske stoffer, som miljømærket
gør). Teknologisk Institut. |
| Svensk test af yderdøre | En test af yderdøre for deres isoleringsevne, lufttæthed
og regntæthed udført af Sveriges Konsumentråd i deres
blad Råd & Rön (svarende til danske Tænk, der ikke har testet yderdøre). |
| Mærkning og certificering af træ | Mærkning og certificering af træ. FSC og PEFC
er certificeringsordninger for bæredygtigt skovbrug, mens miljømærket
stiller krav til træet livscyklus. Pia Storvang, Dansk Center for Byøkologi. |










