Energitjenesten vejleder om transport

august 31st, 2010

Fredag d. 3. sep. kl 14.30-17.30 kan du møde Energitjenestens transportmedarbejdere på hjørnet af Grønjordsvej og Ørestad Boulevard ved DR byen Metro Station.

Her kan du få vejledning om, hvordan du lægger dine transportvaner om, så de bliver mere grønne.

VE dag – Indre By, Gråbrødre Torv

august 31st, 2010

Tidspunkt: d. 25/09 2010 kl. 13:00 til 17:00.

Den vedvarende energis dag er i år knyttet til FNs 2015-mål. Det betyder, at vi skal “sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling.” Og det gælder både i Danmark og ude i verden, hvor Organisationen for Vedvarende Energi arbejder.

Energitjenestens transportmedarbejder vil være til stede, her kan du få vejledning om, hvordan du lægger dine transportvaner om, så de bliver mere grønne.

Visioner og handlingsplan for KMEK 2010

august 31st, 2010
KMEK/Energitjenesten klar til at gå videre, august 2010

KMEK/Energitjenesten klar til at gå videre, august 2010

Mandskabet er samlet efter sommerferien og klar til at fortsætte arbejdet med de visioner der blev meldt ud i foråret. I løbet af sommeren er der opsat akustikloft i arbejdslokalet og gulvet er olieret. I disse opdaterede rammer fortsættes arbejdet efter KMEK’s og Energitjenestens handlingsplan, der kan hentes i pdf-format her.

Erfaringer med solvarme

maj 23rd, 2010

Se videoen om en families erfaringer med solvarme sammen med naturgas

Har du hurtigt internet, så skift til høj opløsning og fuld skærm

Da det lille kolde hus fik varmen

maj 12th, 2010

Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj – Husum jagtede igennem det sene efterår 2009 det dårligst isolerede hus i bydelen Brønshøj-Husum. Blandt konkurrencedeltagerne var der en lille bungalow fra 1929 på 75 m2 i Brønshøj med et så massivt varmetab og tilsvarende stor fjernvarmeregning at husejeren i december fik overrakt en gavekort på 25.000 kr. Penge skulle bruges på en efterisolering af huset.

p1000266

Her anvendes der papiruld til efterisolering af loftet

Dommerkomiteen bestående af Morten Kjærgaard fra Energitjenesten København og bygningskonstruktør Michael Parbst anbefalede først og fremmest at det uisolerede loft blev isoleret med 400 mm papirisolering. I følge Energistyrelsen vil en sådan loftisolering kunne spare husejeren for 0,126mwh pr. m2 eller med andre ord næsten halvere vinderhusets fjernevarmeudgift. Herudover afslørede en såkaldt Blowerdoor test udført af 2P Energirådgivning at huset havde utætheder svarende til at et middelstort vindue konstant stod åbent.

imgp8862

Efter opbygning af ny gangbro kunne den ny isolering udlægges med en slags omvendt støvsuger.

Husets ejer var i starten skeptisk overfor isoleringsmaterialets konsistens ”ville den løse papiruld ikke blot hvirvle rundt på loftet i modsætning til de traditionelle isoleringsmaterialer som ofte kommer i bats?” Herudover havde husejeren spørgsmål til papirisoleringens brandegenskaber.  Dommerpanelets eksperter fik drøftet disse meget typiske forbehold i relation til papirisoleringens kvaliteter og fik forsynet husejeren med den nødvendige dokumentation for papirisoleringens kvaliteter, hvilket tilfredsstillede husejerens umiddelbare skepsis.

p1000254

Selv et lille hus kræver store mængder isoleringsmaterialer for at blive tidsvarende efterisoleret

Morten Hansen indehaver af Isoleringsfirmaet.dk fik med et tilbud på 20.000 kr. opgaven med at bygge gangbro, lave udluftningskanaler og puste knap 50 sække papiruld ind på loftet. En opgave der blev løst på en enkelt arbejdsdag af de tre medarbejder fra Isoleringsfirmaet. Det lille kolde hus fik varmen og det bliver spændende at følge husets fjernvarmeforbrug de kommende år se hvor store de reelle besparelser er.

af Jens Christian Elle, Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum

imgp8845

Tiden som energisluger er nu fortid for dette hus, som dermed ikke kan siges at være rødt længere. Men der er mange andre huse derude der trænger til energiforbedringer