Posts about Energitjenesten

Visioner og handlingsplan for KMEK 2010

august 31st, 2010
KMEK/Energitjenesten klar til at gå videre, august 2010

KMEK/Energitjenesten klar til at gå videre, august 2010

Mandskabet er samlet efter sommerferien og klar til at fortsætte arbejdet med de visioner der blev meldt ud i foråret. I løbet af sommeren er der opsat akustikloft i arbejdslokalet og gulvet er olieret. I disse opdaterede rammer fortsættes arbejdet efter KMEK’s og Energitjenestens handlingsplan, der kan hentes i pdf-format her.

Erfaringer med solvarme

maj 23rd, 2010

Se videoen om en families erfaringer med solvarme sammen med naturgas

Har du hurtigt internet, så skift til høj opløsning og fuld skærm

Da det lille kolde hus fik varmen

maj 12th, 2010

Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj – Husum jagtede igennem det sene efterår 2009 det dårligst isolerede hus i bydelen Brønshøj-Husum. Blandt konkurrencedeltagerne var der en lille bungalow fra 1929 på 75 m2 i Brønshøj med et så massivt varmetab og tilsvarende stor fjernvarmeregning at husejeren i december fik overrakt en gavekort på 25.000 kr. Penge skulle bruges på en efterisolering af huset.

p1000266

Her anvendes der papiruld til efterisolering af loftet

Dommerkomiteen bestående af Morten Kjærgaard fra Energitjenesten København og bygningskonstruktør Michael Parbst anbefalede først og fremmest at det uisolerede loft blev isoleret med 400 mm papirisolering. I følge Energistyrelsen vil en sådan loftisolering kunne spare husejeren for 0,126mwh pr. m2 eller med andre ord næsten halvere vinderhusets fjernevarmeudgift. Herudover afslørede en såkaldt Blowerdoor test udført af 2P Energirådgivning at huset havde utætheder svarende til at et middelstort vindue konstant stod åbent.

imgp8862

Efter opbygning af ny gangbro kunne den ny isolering udlægges med en slags omvendt støvsuger.

Husets ejer var i starten skeptisk overfor isoleringsmaterialets konsistens ”ville den løse papiruld ikke blot hvirvle rundt på loftet i modsætning til de traditionelle isoleringsmaterialer som ofte kommer i bats?” Herudover havde husejeren spørgsmål til papirisoleringens brandegenskaber.  Dommerpanelets eksperter fik drøftet disse meget typiske forbehold i relation til papirisoleringens kvaliteter og fik forsynet husejeren med den nødvendige dokumentation for papirisoleringens kvaliteter, hvilket tilfredsstillede husejerens umiddelbare skepsis.

p1000254

Selv et lille hus kræver store mængder isoleringsmaterialer for at blive tidsvarende efterisoleret

Morten Hansen indehaver af Isoleringsfirmaet.dk fik med et tilbud på 20.000 kr. opgaven med at bygge gangbro, lave udluftningskanaler og puste knap 50 sække papiruld ind på loftet. En opgave der blev løst på en enkelt arbejdsdag af de tre medarbejder fra Isoleringsfirmaet. Det lille kolde hus fik varmen og det bliver spændende at følge husets fjernvarmeforbrug de kommende år se hvor store de reelle besparelser er.

af Jens Christian Elle, Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum

imgp8845

Tiden som energisluger er nu fortid for dette hus, som dermed ikke kan siges at være rødt længere. Men der er mange andre huse derude der trænger til energiforbedringer

Energitjenesten København og Sjælland er med i Byggecentrum i Ballerup i 2010

januar 20th, 2010

I 2010 vil Energitjenesten være til stede i Byggecentrum, både i Ballerup og i Middelfart.

Vi vil deltage i Ballerup i den permanente byggevareudstilling med informationer og inspiration omkring nedbringelse af energiforbruget i boliger.

Sidste søndag i hver måned undtagen juni, juli og december, er der gratis ByggeRåd i Ballerup, hvor private boligejere kan bestille tid til en drøftelse af sit projekt med en arkitekt og nu også med en energivejleder fra Energitjenesten.

To gange afholdes de velbesøgte boligmesser “Byg Om og Forny” hvor udstillerne i den permanente byggevareudstilling bemander deres stande og her vil energivejlederne selvfølgelig også være der.

20091024-1454-20091024-1454_P1010973

Kom og se  vores stand i Byggecentrums byggeudstillinger. Udstillingen er åben hver dag året rundt, så du kan komme og få inspiration, når som helst det passer dig. Udstillingerne har åbent alle årets dage, undtagen mellem jul og nytår.

Åbningstiden er hverdage og weekender fra kl. 10 til 17 og der er gratis adgang.

Byggecentrums udstillinger er Danmarks to største permanente byggeudstillinger, der tilsammen
har mere end 400 udstillere af byggeprodukter og løsninger til boligen fordelt på 3.000 m2 indendørs
udstilling hvert sted samt 25.000 m2 udendørs i Middelfart.

bc_logo_web

Adressen i Middelfart er Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart, tlf. 70 12 36 00.
Adressen i Ballerup er Byggecentrum, Lautrupvang 1 B, 2750 Ballerup, tlf. 70 12 06 00.

Læs mere om aktiviteterne i Byggecentrum på udstilling.byggecentrum.dk.

Energitjenesten med klimaundervisning på Spejdernes Klimacamp på Højbro plads 12/12-2009

december 13th, 2009

”Hvad er det du laver”- spørger en undrende gæst.

”Er det en solfanger”?

”Se – manden laver solceller til at drive radioen”

”Har du set den racerbane som fungerer ved at man bruger håndsvingene”?

På Højbro plads stod Energitjenesten KBHs undervisningsmedarbejdere Charlotte Hansen og Janus Hendrichsen for at skabe opmærksomhed om vedvarende energi og eksistensen af Energitjenesten.

DSC00113

Grundet den store klimademonstration var der stor interesse blandt forbipasserende og relativt hurtigt var der udsolgt i Energitjenestens yndlingsvistkort blyanten.

Flere hundrede fik ny energi af et bolsje med Energitjenesten og fik en oplevelse af at solceller rent faktisk virker.

Mange fik en snak om hvordan man kan forsyne sig derhjemme med solceller – og mange var imponerede af at det rent faktisk er muligt.

Dette viser at der stadig skal en del informationsindsats til for at sikre at befolkningen bliver klar over at dette er et reelt valg som kan erstatte den klimabelastende kulkraft drevne elproduktion som udgør en meget betydelig del af klimabelastningen fra den danske indenlandske energiproduktion.

DSC00116

Ved at have en aktivitet der skaber interesse blandt børnene opstår mange samtaler som der så er tid til mens børnene leger.

Energitjenesten har også gennem deres indslag på Go morgen Danmark og deres stand med Klimakaravanen i Øksnehallen fra 3/12 til 6/12 fået en del opmærksomhed som var tydeligt at mærke under dagens arrangement.

Energitjenesten København

v/ Janus Hendrichsen, Leder

DSC00117