Middelgrundens Vindmøllepark – det lange seje træk!
Fra arbejdsgruppen for vindmøller på Middelgrunden blev etableret i 1996, gik der mange år og mange menneskers store indsats inden Vindmølleparken endelig stod helt færdig i 2001. Arbejdet har fyldt meget på Københavns Miljø- og Energikontor, hvor det er et af de største projekter vi har været involveret i. Men i dag, hvor møllerne snurrer, er vi stolte over at have medvirket til etablering af verdens største havmøllepark – og verdens største folkeejede vindmølleprojekt.
“Energistyrelsen mener vindmøllelauget skal have de omdiskuterede 27 øre/kWh i refusion, der er indgået elsalgsaftale med Københavns Belysningsvæsen og mølleordren er sendt i prækvalifikation. Snurrer møllerne i år 2000?”
Sådan kunne man læse i det første nummer af Vedvarende Energi og Miljø i 1999, som indledning til en artikel om Middelgrundsprojektet. Og svaret det blev næsten “ja” – den 26. december 2000 blev den første mølle tilsluttet nettet og 3 af møllerne snurrede inden nytår. I løbet af de første måneder i år 2001 kom så resten af møllerne med og de blev testet og endeligt afleveret.
Men inden det blev en realitet kom der til at gå yderligere et nervepirrende år, for som man kunne læse længere nede i artiklen lå bolden nemlig hos politikerne derefter. På det tidspunkt var de fleste tekniske forhold for projektet undersøgt og der var ikke umiddelbart problemer, derimod var der mange politiske og juridiske regelsæt som manglede. Samtidig blev ansøgningen om Middelgrundsprojektet inddraget i forhandlingerne om den nye elreform, som kørte for fulde kraft i 1999. Reglerne blev da også ændret så den garanterede afregningspris for vindmøllestrøm kun ville gælde for de første 12.000 fuldlasttimer – og kun for projekter, som var sat i gang inden udgangen af 1999. På trods af, at projektet blev principgodkendt af Energistyrelsen i maj 1999, blev det næsten jul inden projektet modtog den endelige godkendelse lige før jul.
Den 22. december 1999 – altså i sidste øjeblik, hvis økonomien skulle holde – blev kontrakterne med leverandørerne underskrevet. Selvom jeg selv kun har været med på sidelinien af Middelgrundsprojektet husker jeg offentliggørelsen på Københavns Rådhus som et stort øjeblik – nu kunne projektet for alvor komme i gang.
Det folkelige engagement
En af de væsentlige grunde for Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) for at kaste sig ind i Middelgrundsprojektet har helt klart været, at vindmøllelaug er en god måde at få borgerne involveret i at fremme en bæredygtig udvikling på energiområdet. Projektet er et godt eksempel på lokal agenda 21 arbejde. Samtidig har det været vigtigt at vise at lokal vedvarende energi også kan spille en væsentlig rolle i energiforsyningen til større byer. De 20 møller på Middelgrunden leverer faktisk over 3% af det samlede energiforbrug i Københavns Kommune.
Et stort frivilligt arbejde har fra starten været med til at drive projektet frem. Bestyrelsen og arbejdsgruppen har lagt mange timers arbejde i projektet. Også de ansatte på KMEK lagde i forbindelse med forskellige arrangementer et stykke frivilligt arbejde.
Allerede ved udgangen af 1998 havde 1486 personer forhåndstegnet 5416 andele. Så mange menneskers støtte – og flere i tiden fremover – var med til at give mod til at fortsætte på et tidspunkt, hvor der stadig var lang vej igen. Og samtidig var de 50 kr. der blev indbetalt pr. andel laugets økonomiske grundlag lige indtil andelssalget kunne starte i år 2000.
Derudover har det gode samarbejde med Københavns Energi (KE, tidligere Københavns Belysningsvæsen) været med til at skabe et godt og robust projekt. Og Københavns Kommune, som ejer KE, har også været med til at skubbe projektet fremad.
Projektet har fyldt meget på KMEK, især i 1999 og 2000, hvor mange af os arbejdede med på projektet, når der var brug for en ekstra hånd. Og projektet har givet KMEK en helt fantastisk kontaktflade med mere end 10.000 henvendelser på et år, da det gik højest.
I forbindelse med Middelgrundsarrangementer og ved besøg af andelshavere i Økologihuset har vi også haft lejlighed til at snakke med folk om energibesparelser og andre vedvarende energikilder.
Den visuelle debat
Langt den største debat om Middelgrundsprojektet handlede om det visuelle aspekt – så møllerne godt ud eller ødelagde de udsigten fra København. Andre miljøaspekter som indvirkning på vandgennemstrømning, flora og fauna (f.eks. ålegræs) og fugle har ikke givet så stor debat. VVM-rapporten har da også vist, at den valgte løsning ikke ville give problemer.
Jyllandspostens skribenter var klart imod projektet – pr. automatik havde jeg nær sagt. Men også Henrik Sten Møller, der skriver om arkitektur i Politiken har haft nogle skarpe udfald mod projektet. Men der var heldigvis mange andre, som var positive.
Den store debat, har da også ændret det oprindelig forslag, som var at stille møllerne op i 3 rækker, til den bue de i dag står i. Da den anden visualisering kom, og viste et forslag med 20 møller i en bue, ændrede bl.a. Danmarks Naturfredningsforening holdning til projektet.
Personligt synes jeg, at vi er endt med en meget flot vindmøllepark. I sommers lå jeg på Badeanstalten Helgoland og nød synet af de 20 vindmøller starte, da det begyndte at blæse op. De kommentarer jeg har hørt fra andre, når jeg har gået med udsigt til møllerne er da også mest positive.
Et foregangsland
Der bliver snakket meget om, at Danmark et foregangsland på energiområdet. Og den store interesse vi har oplevet for Middelgrundsprojektet – også internationalt – har bekræftet, at det i hvert fald er tilfældet på vindmølleområdet. Det sidste år har vi på KMEK afholdt utallige foredrag om projektet og arrangeret mange sejlture til vindmølleparken. Det fornemste besøg var nok, da Jens H. Larsen holdt foredrag på USA’s ambassade for kongressens Miljøudvalg.
Projektet har da også modtaget to internationale priser udover flere danske.
På KMEK vil vi også gerne fremover være med til at fremme udbredelsen af vindenergi, og fremme den folkelige deltagelse i fremtidige projekter.
Ann Vikkelsø
energi- og miljøvejleder på KMEK
Projektet var så heldig, at en gammel B&W dok lige passede til 20 fundamenter. Fundamenterne, den nederste tårndel og de elektriske installationer kunne færdiggøres på land inden første del af møllen blev færget ud til sin endelige placering.
Dele af fundamentet lignede skulpturer under tilblivelsen. Stålforstærkningen ligger nu godt gemt i fundamentet på møllerne.
På et tidspunkt var alle erhvervsdykkere i Danmark travlt beskæftiget på Middelgrunden. Et noget større projekt end energikontorerne normalt har været involveret i.
I løbet af 2001 er vindmøllerne blevet kørt endeligt ind, og det første driftseftersyn er foretaget. Produktionen har været 7% større end budgetteret på trods af et dårligt vindår.
Mange tusinde københavnere var mødt op på Langelinie til den officielle indvielse den 6. maj 2000. Der var sejlture til parken, energimarked og KMEK havde mobiludstillingen med, hvor vi slog et slag for varme vinduer.
Fakta om Middelgrundsprojektet:
Middelgrundens Vindmøllepark består af 20 vindmøller på hver 2 MW, som producerer godt 3% af Københavns elforbrug.
Møllerne har en navhøjde på 64 meter og en vingediameter på 76 meter. Møllerne er opstillet i en bue på i alt 3,3 km.
10 af møllerne ejes af Middelgrundens Vindmøllelaug, som har godt 8.500 andelshavere. De fleste andelshavere kommer fra Københavnsområdet, mens resten kommer fra resten af Danmark, samt et par stykker fra udlandet.
Laugets vindmøller har i det første produktionsår, 2001, produceret 7% mere end budgetteret – og det på trods af, at 2001 var et meget dårligt vindår med 15-20% mindre energiindhold i vinden end et normalt år.
500 mennesker besøgte møllerne til åbent hus den 19.6.2005. Se programmet her
Mere information kan findes på www.middelgrunden.dk
