eNyheder nr. 24, 5. marts 2010
marts 5th, 2010* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Mød Energitjenesten til klimatopmøde i Byggecentrum 6.-7. marts
Energitjenesten med på Byggecentrum i 2010
Varme vinduer
Klimakaravanen besøger 40 skoler i 2010
Hjælp med at gøre Klimakaravanen gratis for skolerne
Ekskursion til Dansk Retursystem 16. april
Se Energisparetips fra Energitjenesten på TV2 Øst
18.000 klimaløfter bliver til 18.000 træer
Skrotningsordning for oliefyr trådte i kraft 1. marts
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Mød Energitjenesten til klimatopmøde i Byggecentrum 6.-7. marts
Byggecentrum i Ballerup holder KLIMATOPMØDE FOR BOLIGEJERE her i weekenden. Går I med tanker om at energioptimere huset eller har allerede konkrete planer, så tag med familien til forårets boligmesse i Byggecentrum. Der er gratis adgang. Du kan besøge stande og se forskellige produkter. Der er også mulighed for at book 15 minutters gratis rådgivning hos en arkitekt eller en energivejledere fra Energitjenesten. Se mere her .
Energitjenesten med på Byggecentrum i 2010
Udover boligmessen i denne weekend har Energitjenesten København og Sjælland i år en fast stand på Byggecentrum i Ballerup. Desuden deltager vi i de gratis ByggeRåd, der foregår sidste søndag i måneden undtagen juni, juli og december. Se mere her.
Varme vinduer
Er du ved at være træt af vinterkulden og trænger til lidt mere varme – kan det også være, at du kan finde hjælp og inspiration i Energitjenestens aktuelle tema om Varme vinduer . Med årets kolde vinter, er varmeforbruget steget markant i Danmark, og der er masser af muligheder for at nedsætte forbruget.
Klimakaravanen besøger 40 skoler i 2010
Igen i år er det lykkes at få støtte til Klimakaravanen, som vil besøge 40 skoler i løbet af foråret og efteråret. Du kan læse mere om karavanen her – hvor der også kan bookes et besøg.
Hjælp med at gøre Klimakaravanen gratis for skolerne
I år er konceptet, at et besøg fra Klimakaravanen koster 3.000 kr. Men via konkurrencen ”Et Grønnere Danmark” på facebook, har Klimakaravanen chancen for at vinde op til 150.000 kr. Vinder vi konkurrencen bliver besøg fra Klimakaravanen gratis for skolerne. Er du på facebook, så klik her for at give Klimakaravanen point.
Ekskursion til Dansk Retursystem 16. april
KMEK arrangerer ekskursion til Dansk Retursystem i Hedehusene fredag d. 16. april kl. 14-16. Vi vil høre mere om pantsystemet og genindvinding af plast og aluminium fra flasker og dåser. Tilmelding og nærmere information fra Eric Rossen, eric@rossen.dk . Se også mere her .
Se Energisparetips fra Energitjenesten på TV2 Øst
Energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten Sjælland har været på husbesøg hos 5 familier og givet tips til energibesparelser, bl.a. om elbesparelser, isolering, solvarme og meget mere. Du finder links til udsendelserne her .
18.000 klimaløfter bliver til 18.000 træer
Hver dag under klimatopmødet var energivejleder Janus Hendrichsen fra Energitjenesten København i Go’ Morgen Danmark og gav gode råd i forbindelse med dagens emne og klimaløfte. I løbet af de 2 uger blev der afgivet 18.000 klimaløfter – så når det bliver rigtigt forår skal der plantes 18.000 nye træer i Kongelunden. Du kan læse mere her , hvor der også er links til alle de gode råd.
Skrotningsordning for oliefyr trådte i kraft 1. marts
Har du en helårsbolig med oliefyr, kan du fra 1. marts 2010 søge om tilskud til at udskifte oliefyret til fjernvarme i fjernvarmeområder – eller til en varmepumpe eller solvarme i kombination med et nyt fyr, der bruger olie, naturgas eller træpiller. Se mere her .

