”Hvad er det du laver”- spørger en undrende gæst.
”Er det en solfanger”?
”Se – manden laver solceller til at drive radioen”
”Har du set den racerbane som fungerer ved at man bruger håndsvingene”?
På Højbro plads stod Energitjenesten KBHs undervisningsmedarbejdere Charlotte Hansen og Janus Hendrichsen for at skabe opmærksomhed om vedvarende energi og eksistensen af Energitjenesten.

Grundet den store klimademonstration var der stor interesse blandt forbipasserende og relativt hurtigt var der udsolgt i Energitjenestens yndlingsvistkort blyanten.
Flere hundrede fik ny energi af et bolsje med Energitjenesten og fik en oplevelse af at solceller rent faktisk virker.
Mange fik en snak om hvordan man kan forsyne sig derhjemme med solceller – og mange var imponerede af at det rent faktisk er muligt.
Dette viser at der stadig skal en del informationsindsats til for at sikre at befolkningen bliver klar over at dette er et reelt valg som kan erstatte den klimabelastende kulkraft drevne elproduktion som udgør en meget betydelig del af klimabelastningen fra den danske indenlandske energiproduktion.

Ved at have en aktivitet der skaber interesse blandt børnene opstår mange samtaler som der så er tid til mens børnene leger.
Energitjenesten har også gennem deres indslag på Go morgen Danmark og deres stand med Klimakaravanen i Øksnehallen fra 3/12 til 6/12 fået en del opmærksomhed som var tydeligt at mærke under dagens arrangement.
Energitjenesten København
v/ Janus Hendrichsen, Leder
